mandag den 28. januar 2008

Musik - Ting 10 & 11

Musik - så er jeg lidt på hjemmebane :-)
Jeg har selv været med til at indføre Bibliotekernes Netmusik her i Esbjerg, og har selvfølgelig selv brugt det og promoveret det både fagligt og privat. Men når det er sagt, så må jeg også indrømme, at jeg er ikke flittig bruger af det. Primært fordi systemet kun kan bruges med Windows Media Player og en håndfuld udvalgte mp3 afspillere. Kan det mon også spille ind, at jeg render op og ned af et musikbibliotek til daglig? - Jeg tror det nok :-)
Jeg sværger til iPod og iTunes og har alle dage syntes at Media Player er et skodprogram.
Men det er fedt, at man har fået nogle fornuftige aftaler på plads med pladeselskaberne, så der vitterlig er et kæmpe udvalg at vælge imellem. Og jeg er overbevist om, at brugen vil stige voldsomt fremover. Forhåbentlig lykkes det også at komme af med nogle af de snærende begrænsninger. Okay, der er selvfølgelig det der lille smarte program, der kan fjerne DRM-beskyttelsen på netmusikken, men det må man jo ikke bruge, så deet...

Ingen kommentarer: