mandag den 31. marts 2008

18 + 19

DDE serveren er ved at blive flyttet, så hvorfor ikke benytte ventetiden til at blive ajour med de 23 ting :-)
Jeg er lidt imponeret af teknikken bag de automatiske billedredigeringer, men jeg har nu valgt at lægge et par vod.pod videoer på i stedet for. Dén med Hondaerne er ikke så meget pga de forskellige stunts - de er set før, men mest fordi de er lavet på en mc magen til min :-)
Jeg kan dog godt se, at jeg skal øve mig lidt, hvis jeg skal gøre det efter. (Men det er jo også sjældent, vi har så meget sne herhjemme ;-)

Og aå er der podcasts. Jamen det har jeg jo gjort i årevis. Abonneret på diverse fra Danmarks Radio, som f.eks. Klubhuset (sport), Den 11. time (tv), Harddisken (radio), men også Gear TV (gadgets) og You Tube videoer. Det varierer lidt hvad jeg abonnerer på, for der skal jo også være tid til at høre/se det. Og det hele ryger altså ind via iTunes på min iPod. Og jeg ser ingen som helst grund til at nedgradere til Creative og ZenCast!!

tirsdag den 18. marts 2008

16 & 17

Efter en længere 23-tings-blog-pause er det rart med et par opgaver, der er hurtigt overstået. Især sådan en dag, hvor solen skinner, og man bør lave alt muligt andet end at sidde foran en pc.
Google docs er jeg allerede involveret i af faglige årsager. Dels i kraft af Easysite samarbejdet, dels i form af et lille projekt omkring udviklingsafdelingens værdier. (Jeps - dét har vi osse!! ;-)

Også iGoogle har jeg allerede i brug. Har faktisk flere gange haft lidt bøvl fordi jeg i forvejen havde registreret mig som bruger af nogle af de 23 ting, - men med min private konto. Og ved nogle af opgaverne her, er det mest praktisk hvis jeg bruger min kommunale identitet.
iGoogle har jeg ikke brugt så meget. Derimod har jeg i lang tid brugt Netvibes som startside i Firefox. Bl.a. fordi jeg så hurtigt får et overblik over mine private webmail konti.
Og man kan også abonnere på vitser:
Konen: Hvis du nu skulle vælge, ville du så vælge den intelligente kvinde eller den smukke?
Manden: Ingen af delene. Du véd da, at jeg kun elsker dig!

God påske ;-)